Rebecca laver collager af blade vi har samlet i skoven.
Fra den 1. august 2004 blev det vedtaget ved lov, at alle dagtilbud, skal udarbejde pædagogiske læreplaner, der behandler temaerne:
1. Barnets alsidige udvikling. (Personlige kompetencer)
2. Sociale kompetencer.
3. Sprog.
4. Krop og bevægelse.
5. Naturen og naturfænomener.
6.Kulturelle udtryksformer og værdier.
Pointen med læreplaner er at give pædagogisk personale mulighed for at udvikle den pædagogiske praksis samt opretholde den pædagogiske faglighed i dagtilbudene.
Selvom en privat pasningordning ikke er et dagtilbud, men en tilskudsordning, har jeg alligevel valgt at inddrage de pædagogiske læreplaner i dagligdagen.
Jeg gør/laver ikke ting med børnene bare for at lave noget, eller for at få tiden til at gå. Jeg har hele tiden den tanke bag, at børnene skal
ha noget ud af det, de skal udfordres, stimuleres og motiveres til selv at udforske omverdenen. Det skal ikke være tidsfordriv.